Samarbejds partnere

Gør det nemmere at finde din køreskole!
Få din køreskole på listen over kursusudbydere

Stadig i tvivl?

Så bør du kontakte kontor for Generhvervelse eller Politiets Kørekortkontor.
Betinget Frakendelse
Hvis du er blevet taget for spirituskørsel med en promille under 1,20 og du har haft kørekort i mere end 3 år, har du fået en betinget frakendelse.
Du har således stadig kørekortet og må køre bil, men skal gennemføre et AT-Kursus og bestå en Kontrollerende Køreprøve inden for en frist, der er givet af Politiet. Fristen er 3 måneder, som gælder fra den dag, hvor du vedtager bøden eller får dom.

NB: Det er næsten umuligt at nå kursus og køreprøve inden fristen. For at du skal have en chance, kræves det, at du er aktiv og søger første ledige kursus og hurtigst muligt derefter tilmeldes teoriprøve.

Særlige forhold: Hvis du dumper til enten teoriprøve eller praktisk prøve, inddrages dit kørekort og førerret, og du må først køre bil igen, når du har bestået den praktiske prøve.

Hvis du har flere kategorier i dit kørekort, generhverver du dem kun, hvis du består henholdsvis teoriprøve i senest 2 forsøg og praktisk prøve i senest 2 forsøg.

Øvrige kategorier skal erhverves ved særskilt kontrollerende prøve.
Sådan gør du!!!

Du finder et kursussted og et kursus, som du tilmelder dig og deltager på.

Efter kurset henvender du dig på kommunens Borgerservice. Du skal medbringe dit kørekort, kursusbevis og det brev fra Politiet, hvoraf det fremgår, at du er betinget frakendt og fristen for at bestå en Kontrollerende Køreprøve . Du vil så få udleveret en blanket Ansøgning om Kørekort (P23).

OBS: Ikke alle Borgerservice-kontorer har denne service.

Du skal også finde en kørelærer, der kan give dig teoriundervisning og køretimer. Hvis du aldrig eller det er længe siden, du har været til en teoriprøve med lysbilleder, anbefales det, at du tager et teorikursus, så du får styr på teorien. Teorikurset kan fåes som dag-, aften- eller weekend undervisning, og det skal give dig en opfriskning af teori og færdselsregler, samt lære dig, hvordan man skal forstå lysbillederne osv. Du skal også have enkelte køretimer, som kan lære dig kørelærerens bil at kende.

Din kørelærer skal tilmelde dig til teori- og praktisk prøve.

Så når du har bestået Teoriprøven og den Praktiske Prøve, har du igen et kørekort..............

- Du skal normalt IKKE have en ny lægeattest. Dog kan man bede om en ny lægeattest, hvis du har et tidsbegrænset kørekort (fx. Erhvervskørekort) eller der er mistanke om misbrug. Det er ikke mistanke om misbrug, fordi man er taget en gang for spirituskørsel.

 

Styr på det

Der er mange ting, som man skal have styr på, når man er blevet dømt for spirituskørsel. Læs mere

Der er forskel

Det er forskel på, om du er ubetinget frakendt, betinget frakendt eller har fået kørselsforbud. Læs mere